Husmanns Vinstue er en hyggelig kælderrestaurant, som blev grundlagt i de gode gamle dage, nærmere bestemt i 1888.

I de over 115 år der er gået, er der lykkedes at skabe respekt om navnet og vinde ry for at servere god dansk frokost i en hyggelig atmosfære.

Fra vort menukort vil vi specielt fremhæve vor Husmanns sild, ristet røget ål, revelsben med barbequesauce og rødkål, håndskåret oksebryst og "gammel ost". Desuden tilbereder vort køkken hver dag 2 danske specialiteter.

I 1972 gik Rosenberg af som redaktør for Se & Hør.
Hans afløser Mogens E. Pedersen, bedre kendt som MEP, var en festlig fyr, der straks gik i gang med at lave SE og HØR til et rigtig frækt blad.
Den afklædte SE og HØR-pige fik plads i bladet, der også begyndte at komme i farver.
MEPs frække stil blev hurtigt populær i befolkningen og salgstallene strøg i vejret. Bladet arbejdede sig gennem 1970’erne op til at blive Danmarks største ugeblad.
Det var både sjovt at læse og arbejde for SE og HØR. Historierne fra dengang er mange og farverige. Blandt andet huskes MEP for i august 1972 at have bragt en historie om og billeder af Simon Spies, der efter en premiere på sexfilmen ”Bordellet”, var meget intim med de fristende skuespillerinder fra filmen.
Det foregik sådan, at de afklædte piger fik tøjet af en villig Simon Spies og lokkede ham til sex på stengulvet i en københavnsk kælderrestaurant (Husmanns Vinstue).
SE og HØRs journalist Johnny Johansen dækkede begivenheden, mens fotograf Holger Blom forevigede den vilde nat.
Allers direktør, Jørgen Helsberg, fik nys om sagen og forbød MEP at bringe billederne i bladet. Det var simpelthen for hård kost for danskerne, mente han.
MEP indvilligede tilsyneladende, det troede direktøren i hvert fald, men MEP var snu. Han sagde: ”Godt her er billederne, nu skriver jeg bag på hverenkelt af dem, at disse billeder ikke må bruges og så forsegler jeg dem i en kuvert og låser dem inde i mit skab”.
Direktøren var tilfreds, men ikke længe, for da det næste SE og HØR udkom, så han til sin gru, at de frække billeder alligevel var i bladet.
Straks styrtede han ned på MEPs kontor: ”Jeg troede, vi havde en aftale om, at du ikke måtte bruge de billeder?”.
”Det har jeg heller ikke gjort”, svarede MEP og tog den forseglede kuvert frem.
”De billeder, du sagde, jeg ikke måtte bruge, ligger stadig her”.
Det er ingen hemmelighed, at SE og HØR i den uge solgte ekstra mange eksemplarer, og direktøren fandt ud af, at det økonomisk kunne betale sig at være fræk.
Den forseglede konvolut med de ubrugte billeder findes stadig i SE og Hørs arkiv.
:: Kontakt :: Per : 40 28 10 92 : per@duelund.pm :: Jens : 40 18 07 50 : k@mpmann.dk :
Lav din egen hjemmeside med mono.net